Aarup Lokalhistoriske
Forening og Arkiv

Foreningens navn er
Aarup Lokalhistoriske Forening.
Arkivets navn er Aarup Lokalhistoriske Arkiv.

Arkivet er en kommunal institution, der drives af frivillige medarbejdere fra foreningen.
Foreningens og arkivets arbejdsområde er Kerte, Orte, Rørup, Skydebjerg og Aarup sogne svarende til den tidligere Aarup kommune.

Formål:

Foreningen har til formål:

at udbrede kendskabet til og vække interesse for sognenes historie i samarbejde med arkivet.

Arkivet har til formål:

  • at indsamle, registrere og bevare arkivalier: billed- og lydoptagelser, trykt materiale og andre data uanset medium, af ikke statslig herkomst med tilknytning til det i § 1 nævnte område, dets borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i fortid og nutid.

  • at gøre materialet tilgængeligt for alle interesserede efter gældende reglr for tilgængelighed.

  • gennem udadvendt virksomhed at fremme kendskabet til historien i arkivets arbejdsomtåde.



Bestyrelsen

Jørgen Koch Sørensen. Formand.
Hans Ove Pedersen. Næstformand
Benthe Andersen.
Ebbe Svenning Hansen.
Otto Clement. Webmaster
Peder Andersen. Sekretær
Bent Nielsen. Kasserer
Karna Hansen.  Arkivleder

Bliv medlem

Som medlem kan optages alle interesserede. Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages som medlemmer med rettigheder svarende til ét medlemsskab.

Indmeldelse kan ske ved henven-
delse i arkivet eller til foreningens bestyrelse.

Det årlige medlemskontingent er for tiden 50 kr.

Vedtægter, klik her



Generalforsamling 25. januar 2012

Aarup lokalhistoriske Forening og Arkiv
afholdt generalforsamling onsdag den 25. januar 2012 kl. 19.30 på Arkivet.
Efter kaffen fortalte Vivian Hvenegaard, Kerte, om slægtsforskning.

Klik her og læs om generalforsamlingen



Generalforsamling 24. januar 2011

Lokalhistorisk Forening for Aarup afholdt generalforsamling
mandag den 24. januar 2011 kl. 19.30 på Arkivet.
Efter kaffen var der foredrag af Max Kjær, Hækkebølle.

Klik her og læs om generalforsamlingen



Generalforsamlingen
den 27. januar 2010

Foreningens formand, Holger Hansen, aflagde beretning:

Allerførst vil jeg ønske alle et godt nytår og velkommen til foreningens generalforsamling.
Sidste år afholdt vi generalforsamling d. 28. januar. På generalforsamlingen blev Jørgen Kock Sørensen valgt til nyt medlem af bestyrelsen, da Karna der som ansvarlig for registrering og arkivering er født medlem af bestyrelsen.
Der deltog 33 medlemmer i generalforsamlingen og efter kaffen fortalte Anna Svensson om sine oplevelser i Bred og Aarup.

Den 17. februar holdt vi bestyrelsesmøde og fordelte arbejdet imellem os. Vi besluttede at sommerudflugten skulle gå til Vedstaarup Teglværk. Her deltog 50 medlemmer og Strøjer viste rundt og fortalte om arbejdet på et moderne teglværk.
Vi drak kaffen i kantinen og derefter kunne vi se den flotte bilsamling. En god og hyggelig aften.

Næste opgave var en udstilling om Aarup ungdomshjem i anledning af 100 års jubilæet i oktober. Den 14.november var det de nordiske arkivers dag. Vi udvidede udstillingen fra ungdomshjemmet og den gamle hal med gamle festtelegrammer udstillet af Elise Andersen Orte. En flot samling. Der var 36 besøgende den første dag.

Den 27. november var der Open by Night. Vi holdt åben fra 17 - 22. Der var 23 besøgende.

Den 3, december holdt vi julefrokost for arkiv- og møllefolk med 26 deltagere.
I årets løb har vi fået 634 navne i gæstebogen. Arkivloven påbyder at det skal fremgå af gæstebogen hvem der har besøgt arkivet i årets løb.

Karna og Jørgen Kock har deltaget i arkivrådets møder. De 13 arkiver i Assens kommune har dannet et arkivråd der repræsenterer arkiverne over for Assens Kommune, og formidler samarbejdet mellem arkiverne.
Vi har besøgt andre arkiver for at høste af deres erfaring og der har været folk på kursus i billedregistrering og i det nye Arkibas 4 registreringssystem.

Der har været mange henvendelser og indleveringer til arkivet, så der har været nok at se til.
Som det ses i Folkebladet under Industrien så har vi i en lille rubrik under Industrien fået en henvisning til vores hjemmeside. Det er Otto Clement der har lavet den meget fine hjemmeside til Arkivet.
Som noget nyt har folkebladet hver uge et billede og en kort beskrivelse af en kendt bygning i kommunen. Arkivrådet står for udvælgelsen af de indsendte forslag.

Vi arbejder i øjeblikket med en udgivelse af en bog om bødlen fra Hjerup. Det er Ewald Andersen der har samlet et stort materiale om retsvæsnet som det praktiseredes her på egnen. Vi glæder os til at se det færdige resultat.
Der er adskillige der har bidraget til arkivets samling af beretninger fra egnen, men jeg vil gerne opfordre alle der har lyst og mulighed til at nedskrive deres livshistorie. Så det kan bevares for eftertiden. Alle Arkiver i Assens kommune har en historie der fortæller om opstart og udvikling. Her i Aarup var det Peter Nielsen der i 1972 fik oprettet Aarup kommunes lokalarkiv. I 1982 oprettede han lokalhistoriske forening. En støtteforening til arkivet. Efter kommunal overtagelse blev arkivet en del af Industrien som også rummer biograf og bibliotek.
Assens kommune betaler Industriens faste udgifter og stiller bygningen til rådighed for brugerne.

Det er en meget praktisk og god måde at drive kulturhuset på. Kommunalbestyrelsen har godkendt Industriens organisation ikke desto mindre fik vi en skrivelse fra forvaltningen om at alle arkiver skulle privatiseres med egen bestyrelse og driftsøkonomi. Dette har vi høfligst sagt nej tak til. Vi ønsker at fortsætte arbejdet som vi hidtil har gjort. Som det fremgår af dagspressen så har denne henvendelse medført at Vissenbjerg arkiv er lukket pt.
Som det vil fremgå af kassereren beretning har foreningen en god økonomi, så vi har mulighed for at støtte arbejdet med lokalhistoriske emner.
Til slut vil jeg gerne takke alle der har støttet arbejdet med at bevare vores historie for eftertiden.
En tak til Ib Murers fond for økonomisk støtte. En særlig tak til arkivfolket og bestyrelsen for engagement og godt humør.

Holger Hansen




Foreningens kasserer, Bent Nielsen, fremlagde regnskabet



Læs om formandsskifte - klik her

Fotos fra generalforsamlingen - klik her

Holger Hansen fortæller om foreningen - klik her